CS WIND Offshore Join us Job openings

Studentermedhjælper til Business Controlling (Aalborg)

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling

CS WIND Offshore’s vision er at blive verdens førende virksomhed inden for vedvarende energi – og ud fra vores tre produktionssites i Danmark fremstiller vi fundamenter og substations til offshore havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på at få omsat din teoretiske viden til praktisk erfaring, og samtidig har lyst til at udvikle dine færdigheder inden for økonomistyring, databehandling og ledelsesrapportering. Rollen vil give dig et godt indblik i hvordan en finansafdeling fungerer, og du opnår gode færdigheder inden for vores ERP- og BI-system (Navision & PowerBI).

Du vil blive en del af vores Business Controlling team på CS Wind Offshore’s site i Aalborg. Reference vil være til Head Of Controlling & Finance Business Partnering, Jens Beer Østergaard.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:

  • Sikre kvaliteten af data og analyse i Excel/PowerBI
  • Bidrage til udvikling og opdatering af KPI-dashboards, månedsrapporter og processer
  • Understøtte kolleger i forberedelse af rapporter og analyser
  • Udføre ad hoc-opgaver inden for controlling, omkostnings- og profitanalyser, likviditet mv.
  • Lave rapportering af igangværende arbejde

Som en del af teamet, forventer vi derudover, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for finans eller økonomi og har mulighed for at arbejde ca. 10 timer om ugen udover dit studie med mulighed for flere timer i fx ferieperioder. Der vil desuden være mulighed for hjemmearbejde
  • Har interesse i regnskaber, kontrakter, budgetter og dataanalyse
  • Du er ivrig efter at lære nyt, er ambitiøs og motiveres af udfordringer
  • Har stærke færdigheder i Microsoft Office-pakken, især Excel og erfaring med databehandling
  • Har kendskab til PowerBI eller vilje til at lære
  • Evner at arbejde selvstændigt og struktureret med en proaktiv tilgang

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS WIND Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd: Growth mindset, Speed, Globality and Communication & Cooperation. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”.

Vi tror på, at dette sammen med vores mission om at levere vedvarende energi til verden for at forbedre menneskers liv er med til at gøre CS WIND Offshore til et godt sted at arbejde.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.cswoffshore.com eller kontakte Business Controller, Mads Ejlertsen, på tlf. +45 29 63 83 21 for yderligere oplysninger.

Apply for this position