DanskEnglish

Havn & Marine

En stærk leverandør af shore-to-ship anlæg

Bladt Industries er en stærk leverandør af shore-to-ship anlæg til færge- og ro-ro terminaler. Med mange års erfaring i bagagen tilbyder vi funktionelle løsninger, rådgivning og sikker styring af en bred vifte af projekter inden for havn- og marineområdet.

Vores ekspertise omfatter blandt andet alle former for færgeklapper og ramper til ombord- og frakørsel af køretøjer, jernbanemateriel og passagerlandgangsanlæg, såvel som indvendige ramper, porte, klapper og hængedæk til færger.

Vi har i vid udstrækning udviklet vores egne koncepter og kan derfor garantere vores kunder velafprøvede løsninger, der fungerer optimalt, og kan stå distancen. Vi tilpasser imidlertid altid vores løsninger i henhold til vores kunders specifikationer, og uanset hvilken løsning der vælges, går sikkerhed og funktionalitet altid hånd i hånd.

Ved store passagerlandgangsanlæg arbejder vi, for eksempel, i samspil med kunden målrettet med design og arkitektur, for at skabe en rød tråd og en arkitektonisk helhed med det øvrige havnemiljø.

Download:
Retningslinjer for design og opførelser af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og ro-ro fartøjer i Danmark