CS WIND Offshore Join us Job openings

Dimension Controller (Lindø)

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
Hos Bladt Industries er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på opmåling/dimensionskontrol af primære og sekundære stålkonstruktioner i henhold til kundens krav, design og specifikationer. 

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder.

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:

  • Sikre den nødvendige indsigt i opmålingsmetoder ift. kundens krav i kontrakten
  • Foretage horisontale og vertikale opmålinger
  • Udarbejde afvigelsesrapporter (NCR I tilfælde af afvigende konstruktioner)
  • Udarbejde opmålingsrapporter på konstruktioner og indberette status til projektet

Som en del af teamet, forventer vi derudover, at du:

  • Er uddannet smed/svejser eller har erfaring fra et lignende job
  • Har viden om standard opmålingsteknikker og mekaniske tolerancer på stålkonstruktioner
  • Har erfaring med Easy Laser og/eller Total Station og andet opmålingsudstyr
  • Kan læse og forstå design- og arbejdstegninger
  • Behersker Word og Excel samt generelle IT-systemer
  • Bor i fornuftig afstand fra Lindø
  • Er flydende på dansk og engelsk (både mundtlig og skriftlig)
  • Er villig til at arbejde i weekenden engang imellem, såfremt der er behov for det på projektet

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af Bladt med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling. Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid er med til at gøre Bladt til et godt sted at være.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bladt.dk eller kontakte Manager, Measurement & Handover, Kevin Nielsen, på telefon +45 29 91 27 68 for yderligere oplysninger.

Apply for this position